Sådan foregår afstemningen
Urafstemningen åbner 10. marts - og det er nemt at stemme
Urafstemningen åbner 10. marts kl. 12 og som stemmeberettiget medlem får du direkte besked med afstemningslink via mail.
Afstemningen løber frem til d. 31. marts , hvor optællingen også finder sted.
Elektronisk, nemt og sikkert
Afstemningen er 100% anonym, og det er nemt og sikkert at afgive din stemme.
Du kan kun stemme én gang, og det er ikke muligt at ændre din stemme, efter den er afgivet.
Du kan stemme på to måder
Når afstemningen åbner modtager du en mail fra finansforbundet@mail.assembly-voting.com med link til afstemningen. Benytter du dette link, er det blot fødselsdato, der skal indtastes for at tilgå afstemningen. Det er den allernemmeste måde at stemme på, da det er et unikt link, der er tilknyttet hvert enkelt medlem.
Man kan også stemme via afstemningssiden her: https://logins.assembly-voting.com/finansforbundet_ok25 . Når man stemmer på den måde, skal man bruge MitID til at logge ind.
Det link kommer vi til at distribuere ad flere forskellige kanaler, når urafstemningen åbner og løbende gennem afstemningsperioden.
Har du spørgsmål til afstemningen?
Skriv til stem@finansforbundet.dk
stem@finansforbundet.dk
Oplever du problemer med afstemningen, eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i os på stem@finansforbundet.dk eller 32 96 46 00