Finansforbundet mener: Beslutningen om store bededag skal træffes med arbejdsmarkedets parter
Uanset om det handler om at finansiere forsvarsudgifter eller øge arbejdsudbuddet, bør det selvfølgelig aftales med arbejdsmarkedets parter, hvis der skal ske noget med store bededag
Lovforslaget om afskaffelsen af store bededag er lanceret som en direkte finansiering af den udvidelse af forsvarsbudgettet, som er nødvendig for at nå op på NATO’s egentlige bundkrav for medlemskab på to pct af BNP.
At leve op til den forpligtelse vedtog en meget bred forligskreds som bekendt kort efter Ruslands angreb på Ukraine for snart et år siden.
Om den forklaring helt holder vand, eller om det snarere er et led i den generelle forøgelse af arbejdsudbuddet, fremstår endnu en smule uklart. Og uanset om man for så vidt kan have forståelse for begge mål for regeringen, så er der et problem med midlet.
Selvom der nu ligger et konkret lovforslag, der også indeholder kompensation, er sagen mere kompliceret end som så. Ikke mindst fordi den rammer vidt forskelligt på arbejdsmarkedet og griber ind i et aftalerum, der normalt er mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Altså det vi kalder den danske aftalemodel.
Derfor ville det eneste rigtige for regeringen være at invitere til en trepartsforhandling, hvor man diskuterer det bagvedliggende problem og de potentielle løsninger. En afskaffelse af store bededag er nemlig ikke nødvendigvis den rigtige vej til målet.
At tilpasse arbejdstiden eller udvide arbejdsudbuddet er jo helt oplagte samfundsproblemer at løse med arbejdsmarkedets parter. Trepartsinstitutionen er ovenikøbet i selve regeringsgrundlaget permanentgjort. Løsningen burde være åbenlys.